JOIN OUR FAMILY OF HAPPY CLIENTS

Every day Enetpulse add value to online sports media, broadcasters, bookmakers and apps builders through our market-leading XML livescore feeds and hosted solutions.

Open position at our Danish office

Energisk og udadvendt account manager til B2B-salg

Har du evnen til at sparke dørene ind, både de fysiske og virtuelle, hos danske og internationale virksomheder? Bliver du drevet af at få aftalen i hus og derved hjælpe teamet til succes? Tør du kaste dig ud i spændende og udfordrende salgsarbejde? Kan du svare ja til ovenstående, så bør du læse videre.

Hos Enetpulse sælger vi sportsdata-løsninger til forskellige typer kunder på B2B-markedet fra hele verden. Brancheerfaring er ikke et krav til jobbet, men det er en fordel, hvis du har en generel forståelse for IT og data.

Er du sportsfan, vil du nemt falde ind i miljøet, men det er ikke et krav for at performe i jobbet som account manager hos os. Vigtigst er det nemlig, at du vil og tør - samt at du tror på dig selv.

Vi forestiller os, at du

  • Har en positiv tilgang til tingene, som hjælper dig til at se muligheder frem for begrænsninger
  • Kan sparke en dør ind hos virksomheder, og overbevise dem om, at de kan profitere at vores produkter
  • Er praktisk anlagt: Du elsker at komme ud over rampen - også selvom du kan ske at lave fejl undervejs
  • Elsker at skulle finde de bedste argumenter for at sælge varen
  • Har et par års erfaring med salgsarbejde fra lignende eller helt andre brancher
  • Taler og skriver flydende engelsk (dette er en forudsætning)

Vi har ingen specifikke krav til titlen eller længden på din uddannelse, så længe du både socialt og professionelt passer ind på holdet.

Du kommer til at skulle

  • Præsentere og sælge Enetpulse’ produkter til potentielle kunder
  • Vedligeholde af forholdet til eksisterende kunder
  • Forberede tilbud og kontrakter til potentielle og nuværende kunder
  • Lave research af salgsmuligheder for givne regioner og markeder
  • Følge op på inbox-leads og føre snakken ind i den næste fase

 

Vi tilbyder dig

  • Et salgsjob inden for et spændende arbejdsområde i krydsfeltet af IT, sport og data
  • Et fladt arbejdshierarki med en uhøjtidelig stemning - vi giver plads til den gode stemning, men stiller samtidig krav til både teamet og den enkeltes performance
  • Nyt kontor i et moderne kontorfællesskab med en fantastisk kantine, fitnessrum og gratis parkering
  • Fast grundløn efter aftale
  • Bonusordning

 

Praktisk info

Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen? Du er velkommen til at kontakte sales manager, Peter Holst, på peter@enetpulse.com eller 26249733.

OBS: Motiveret ansøgning, CV og andre relevante dokumenter bedes sendes til peter@enetpulse.com.

Finder vi din ansøgning interessant, vil vi invitere dig til at besvare en række videospørgsmål for at lære dig lidt bedre at kende. Herefter kan du blive kaldt til en personlig samtale, hvor du kan forvente at skulle løse en mindre case-opgave.

Vi holder løbende samtaler, og der er forventet start d. 1. december 2020 eller deromkring.

Hvem er Enetpulse?

Enetpulse er en dansk virksomhed med international forankring. Vi lever af at indsamle og sælge sportsdata, og vores kundeportefølje strækker sig over hele verden. Blandt vores kunder er der flere store aktører fra sportsverdenen. Vi har flere kontorer rundt omkring i Europa som vi jævnligt besøger - når rejsevejledningerne tillader det.

På det danske kontor i Tåstrup vil du opleve et stærkt sammenhold, som de fleste hurtigt bliver en del af. Vi forsøger altid at forene en god professionel performance med det sociale, og det er afgørende, at du synes, det er rart og sjovt at gå på arbejde.

READ NEXT:

20 years of Enetpulse

Always another pass forward On the 22nd of June 2000, the official registration in the Danish Trade Register took place for Enetpulse. As part of the company for the past 18 years, I am proud as well as grateful that we can announce our 20 years anniversary this year. The official celebrations may have been postponed due to the past months' worldwide situation, but I still believe that the family of Enetpulse has a lot to be proud of.  20 years is a commonly embraced opportunity to make status. To look back at all the achievements and, intentionally or not, relax a bit. But even though we[...]